Udvalgte forløb hos HK

 

Individuelle sessioner

 

“Rodrigo er nærværende, tillidsvækkende og professionel i sin måde at arbejde på.”

Jeg har brugt coaching i forhold til forskellige arbejdsmæssige udfordringer. Coaching forløbet inkluderede også en god blanding af teori og øvelser, som satte tankerne og selvrefleksion i gang.

Forløbet har givet mig større ro og mere overskud i dagligdagen og arbejdslivet. Rodrigo er nærværende, tillidsvækkende og professionel i sin måde at arbejde på. Selve forløbet foregik under gode og trygge rammer.”

Jeg kan varmt anbefale coaching med Rodrigo Rios.

Tea Rønsholdt, Programchef, HK


 

“Jeg er kommet længere end jeg nogensinde havde troet. Og jeg har lært at have hjertet med hele vejen.”

“Jeg har været så heldig at blive guidet af Rodrigo Rios på flere tidspunkter og på forskellige spændende måder. Jeg har både gået til coaching hos Rodrigo på mit arbejde, og fået en konstruktiv og anderledes coaching i forhold til de arbejdsmæssige udfordringer, som jeg ind imellem har kæmpet med.

Rodrigo har lært mig at grounde, hvile i mig selv, og har givet mig redskaber til at fokusere på, og holde fast i hvilke værdier, der er vigtige for mig i mit job, i mine samarbejdsrelationer og i forhold, hvad jeg brænder for og ønsker at arbejde med.

Ved hjælp af guidede meditationer har han hjulpet mig med at få fat i mig selv, og mine værdier på en måde som lige ramte plet for mig. Jeg har fået en langt større kropsbevidsthed og erfaring med mine egne følelser end jeg har haft tidligere i mit liv. Og vi har sammen tegnet og fortalt på tavlen, vi har fået styr på flere veje jeg kunne gå, og jeg har konkret gået vejene i vores coachingrum, for at mærke efter- inden jeg gik videre tilbage til jobbet – med de rette valg.

I mit private og kreative liv har Rodrigo haft stor indflydelse på at jeg har fundet mod til at finde ind til et stort og ongoing flow af kreativitet og inspiration. Ved hjælp af mindfullness øvelser og meditationer har jeg fået kontakt med min kerne – jeg er ikke længere i tvivl om at jeg er kreativ. Jeg er kreativ. Jeg er kunstner. Jeg har brug for at udtrykke mig på mange forskellige måder. Det er ilden i mig, som brænder nu og altid. Jeg vil stråle, og vejen går via en fornyet tro på mig selv og på de mange muligheder min kreativitet kan skabe for mig. Rodrigo har lært mig værdien af taknemmelighed, og autencitet.

Rodrigo formår, at skabe et rum, hvor man føler sig tryg, der er humor og kærlig omsorg, og der er skridt man selv vælger at tage – uden at føle han skubber og presser. Jeg har ikke taget alle skridt endnu fuldt ud, men mit liv er blevet rigere – og jeg er kommet længere end jeg nogensinde havde troet. Og jeg har lært at have hjertet med hele vejen.”

Birthe Terp, IT projektleder HK